En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen

”Jeg vil gerne ruste børnene, så de kan klare sig selv i naturen - og i livet i det hele taget”

Ordene kommer fra Kirsten Blicher Friis, som gennem projekt En naturvidenskabelig rejse langs Susåen vil have flere børn med deres familier og skoler til at udforske naturens kræfter langs Sjællands længste å.

Vi mødes for at lave interviewet på Kongskilde Naturcenter i Sorø, hvor Kirsten Blicher Friis er leder og naturvejleder. Bygningen er en gammel vandmølle, og der har været mølledrift på stedet siden 1200-tallet. At der nu ligger et naturcenter på stedet giver god mening. Den gamle vandmølle ligger omgivet af skøn natur med søer, skove og ikke mindst Susåen, som er omdrejningspunktet for Kirsten Blicher Friis’ projekt. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Friluftsrådet og byder børn og voksne på oplevelser, hvor de arbejder med naturvidenskab i naturen og bliver klogere på samspillet mellem natur og mennesker.

Det første, jeg gerne vil vide, er, hvad der har inspireret hende til at sætte netop dette projekt i gang.

”Jeg læste et sted, at der er 25.000 børn og voksne, der færdes på Susåen hvert år, men når jeg er ude, oplever jeg, at mange børn og voksne ikke helt ved, hvor de har været, de har ikke set den store havørn, som fløj hen over dem i kanoen, og de har ikke mærket suset af smeltevandet fra istidens gletsjer, som har dannet hele Suså-systemet. Jeg har mødt skoleklasser, hvor børnene ikke har det rigtige tøj på, har glemt at tage mad med eller falder i vandet og vil hjem. Det er simpelthen ærgerligt, for det er jo et fantastisk naturområde, hvor man kan opleve den store natur, se rovfugle helt tæt på og nyde fantastiske udsigter. Man skal bare have lidt hjælp til at kigge både op og ned og til at vide, hvor man må færdes.”

Så hvad skal der til for at få en god oplevelse?

”For det første er det noget med turplanlægning, som børn og voksne skal have styr på. Man kan tage de naturvidenskabelige briller på: Hvordan læser jeg et kort, lægger en rute og aflæser en vejrudsigt? Kommer vinden fra nord eller syd? Sejler vi med strømmen, eller har vi strømmen mod os? Det handler også om, at man skal lære sig selv og sin krop at kende. Hvad gør jeg, hvis jeg for eksempel fryser eller bliver sulten?

”Mange af dem, der er på tur, er fokuserede på at komme fra a til b, ”, fortsætter Kirsten Blicher Friis. ”Men jeg vil gerne inspirere til, at familierne og skoleklasserne går på opdagelse og udforsker naturen, så den ikke bare er en kulisse. Jeg har en drøm om, at der på sigt vil være flere børn og voksne, der kravler rundt og undersøger en skovbund eller sidder helt stille for at lytte og på den måde får øje på de små og store dyr, planter og fugle. At de oplever en forbundethed med naturen - at vi mennesker er en del af naturen.”

Du siger, at naturen ikke bare skal være en kulisse, hvorfor er det så vigtigt?

”For eksempel oplever jeg, at nogle af lejrpladserne langs Susåen bliver efterladt på en måde, hvor bænke er brændt af, og hvor skovbunden er støvsuget for det døde træ. Der ligger tit dåser og plastikaffald. Så er naturen måske bare en kulisse for en bålaften, hvor man regner med, at der er andre, der kommer og rydder op.

Vil det sige, at man bør tage sit eget brænde med?

”Ja, naturen har brug for det døde ved, altså for eksempel væltede træer, der ligger på skovbunden, som fungerer som bosteder for smådyr, og som er vigtig for biodiversiteten. Noget, vi lægger meget vægt på i projektet, er sporløs færden. Det handler både om at opleve naturen men også om at tage hensyn og rydde op efter sig. Vi laver nogle kanoaktiviteter, hvor deltagerne padler mellem forskellige poster. Der bliver de spurgt om, hvad man må i naturen og hvordan man passer på den. Det er én måde. Folk gør det jo ikke af ond vilje, det er fordi, de ikke ved bedre.”

Helt konkret består projekt En naturvidenskabelig rejse langs Susåen i at skoleklasser og familier inviteres til skoleforløb og arrangementer, hvor de leger sig til viden om hvordan natur, menneske og samfund hænger sammen. Inden udgangen af 2023 etablerer vi ti basecamps på forskellige destinationer langs Susåen. Her inspirerer vi til, at børn og voksne prøver kræfter med naturvidenskabelige undersøgelser og får konkrete oplevelser og indblik i den lokale kulturhistorie.

Hvorfor er det vigtigt at lære om naturvidenskab her langs Susåen, kan man ikke lære de ting i klasselokalet?

”Gennem naturvidenskaben kan vi blive klogere på mange af de udfordringer, vi står over for. Samtidig er det rigtig vigtigt at se tingene i virkeligheden og have dem mellem hænderne. Du får sanselige tredimensionelle oplevelser i naturen. Du oplever også stemninger, og alt i alt husker du den oplevelse bedre end en todimensionel oplevelse på en iPad. Du oplever noget helt konkret med afsæt i det sted, du befinder dig. Du får det tættere på og husker det bedre bagefter. At børnene skal lære noget om de forskellige fugle, det er dybest set uinteressant. Det, der er interessant, er det, de oplever, at de er en del af verden. At de bliver fascinerede eller glade, fordi de kan genkende en fugl og ikke bare ser en fugl. Det giver en oplevelse af, at man mestrer verden.”

I har meget fokus på at børnene skal gå på opdagelse, hvorfor?

”Det handler om at komme væk fra opgaver, hvor man kan svare i to eller tre svar. Ja eller nej? Vi øver os i at reflektere over, hvad der er relevant at undersøge. Og vi øver os i at finde relevante og aktuelle problemstillinger, men også problemløsninger. Nogle af de aktuelle udfordringer, der er langs Susåen, handler om samspillet mellem natur og mennesker. Naturen har brug for det døde ved, men vi vil gerne have brænde til bålet, når vi er på tur. Vi producerer også affald på teltturen, og mange gider ikke tage den ulækre, makrellugtende dåse eller de tomme øldåser med i sommervarmen. Når vi færdes i naturen, støjer vi også, og støj kan både genere de andre, der er på kanotur, men også dyrene, som måske bliver skræmt væk fra en rede eller fra deres unger. Vi skal også væk fra nulfejls-kulturen. Jeg oplever en del skolebørn, der er meget fokuserede på, hvad det er, jeg forventer. Det handler om at være kreativ og tænke ud af boksen - at kvalificere sine valg og tage nogle chancer. Så børnene tænker: Nu bruger jeg de oplysninger, jeg har, til at prøve at komme med et bud på et svar.”

I jeres forløb arbejder I med hvordan mennesker, natur og samfund hænger sammen, vil du fortælle om det?

”Vi ved, at munkene fra Sorø Kloster har haft mølledrift her på stedet siden middelalderen, fordi vandet var her, og man kunne udnytte vandkraften. Der blev bygget en møllegård og et bageri, senere lå her nogle store gårde, der kunne få strøm fra vandet, og sådan opstod en lille industri. Det illustrerer, hvordan mennesker og natur hænger sammen. At vi mennesker er afhængige af naturgrundlaget. Man kan også kigge ud i verden i dag. Hvordan vi bygger og driver industri med afsæt i naturen. Man kan både se vellykkede eksempler på, hvordan man udnytter naturens ressourcer på en god måde, men man kan også se nogle steder, hvor det har katastrofale følger.”

Så området her har også et historisk potentiale?

”Der har levet mennesker langs Susåen siden sidste istid for 15.000 år siden, og de mennesker er der spor efter. Man kan finde flint og gravhøje fra stenalderen og bronzealderen. Igen er det noget med at se tingene i virkeligheden og ikke bare sidde med en lærebog om stenalderen. Her kan man gå ud og se en gravplads, der er 6000 år gammel. Man kan også bruge det til at kigge på sit eget liv og tænke over, om der om 6000 år vil være noget af det, vi har udrettet i dag, som vil være synligt for andre.”

Vil du forklare en gang til, hvordan den almene naturvidenskabelige dannelse hænger sammen med at børnene skal lære at færdes i naturen?

”Tingene hænger sammen. Hvorfor skal de lære alt det? Det handler dybest set om at få et godt liv. Du kan blive nok så klog på naturvidenskab, men hvad giver det, hvis du ikke har et godt liv og ikke kan finde ud af klare dig? Som jeg startede med at sige. Afsættet var det med, at man er på tur og kommer til at fryse. Så hvordan lærer jeg min krop at kende? Hvornår bliver jeg hysterisk? Hvornår bliver jeg ked af det? Hvornår tror jeg, at nu dør jeg af kulde og vil hjem? Eller kan jeg lære at tage varmt tøj på eller tage ti englehop? Vi stræber efter et samfund, hvor vi kan bidrage og tage stilling. Hvor vi kan sige fra og manøvrere i en verden, hvor der sker en masse mærkelige ting og alligevel føle os trygge. Jeg vil gerne ruste børnene, så de kan klare sig selv i naturen - og i livet i det hele taget.”